Det kunne være vinter og lige op til nytår. Det kunne det godt. Du ville stå med indkøbslisten i hånden og se vurderende på træerne, som du har udsigt til fra dit stuevindue: Riesling eller Pinot Gris? Det ville ringe på døren og du ville åbne. Nej. Det ville ringe på døren og jeg ville åbne. Udenfor står du med en Pinot Gris i hånden og en buket roser. Det hører sig til, siger du, og kysser mig. Jeg siger tak for blomsterne og,

– hov, du glemte noget.
– Ja? .. åh, ja.

Der er ingen, der påstår, at det er andet end leg. Det kan svært være andet ifølge dansk normalvirkelighed. Men den er uden betydning. Stod det til virkeligheden, kunne vi være luder og alfons i Uruguay eller kannibaler på Borneo og være lige gode af den grund. Virkeligheden er ligeglad med normer og statistikker. Virkeligheden er det, der er tilfældet i et spektrum mellem yderpunkter. Ingen af virkelighedens haler er mindre virkelige, fordi de befinder sig på hver sin side af klokkekurvens gennemsnit.

Der er en anden grund til ikke at nære større tiltro til gennemsnittets synlige aftryk. Vores indre virkelighed afslører sig først, når vi tør møde den inde i os selv. Det kan godt tage tid. Alt andet er skygger og fernis.

Det er en leg, fordi det er det, vi har bestemt. Du er et føl i fri dressur og jeg fører chambrieren. Nu lukker du øjnene. Jeg stryger en finger over dine læber og du skiller dem. Jeg stikker en anden ind. Du kan smage det.

 

 

 

 

 

Reklamer